1. Om os
  2. Services
  3. Cases
  4. Journal
  5. Karriere
  6. FREM
  7. Kontakt
  8. English

Chatbot udstiller skævvridning i danskundervisningen

Kunde:

Dansklærerforeningen

Opgave:

  • PR
  • Strategi
  • Rådgivning

Opgaven

Der har længe været en kønsmæssig skævvridning i gymnasiernes obligatoriske danskpensum: Kun én ud af de 14 forfattere, som eleverne skal læse i undervisningen, er kvinde. Resten er mænd.

Og det er der ifølge Dansklærerforeningen god grund til at lave om på. Derfor ønskede de at råbe beslutningstagerne op for at tage pensummet til revurdering.

I den forbindelse fik foreningen udviklet Pensum_GPT – en chatbot på Instagram, der, baseret på gymnasiernes danske litteraturkanon, kan svare på spørgsmål som fx ”Hvad er en kvindes rolle i hjemmet?”. Med ret utidssvarende og opsigtsvækkende svar til følge. Opgaven var simpel, men ambitiøs: Land historien i et landsdækkende medie – og gerne i et format, der kunne få en beslutningstager i tale.

Eksekvering

Idéen og udviklingen af chatbotten stod reklamebureauet Marketsquare for, mens Help løb med PR-delen.

Med idéen og målet for øje udarbejdede vi en indledende pitch, som gik i dybden med initiativets samfundsrelevante formål og sigtede målrettet efter talkshows, hvor historien kunne foldes ud.

Derudover udarbejdede vi en pressemeddelelse, der efterfølgende blev bredt distribueret til nationale medier.

Resultater

Helps målrettede PR-indsats formåede både at lande Pensum_GPT i tre forskellige nationale medier på tværs af tv og web samt lykkedes med den vigtigste del: at få en central beslutningstager i tale. Pitchen blev til et ja tak fra TV 2, der bragte historien både på tv2.dk og i Go’ aften Live.

Her satte Dansklærerforeningens talspersoner undervisningsminister Mattias Tesfaye i stævne på landsdækkende tv og uddybede, hvorfor det er vigtigt at få en mere kønsbalanceret og tidssvarende litteraturkanon på gymnasierne.

Det var undervisningsministeren enig i – og parterne gav derfor hinanden håndslag på, at litteraturkanonen skulle ses efter i sømmene inden for en nær fremtid.

Den efterfølgende pressemeddelelse blev dertil samlet op af både Ekstra Bladet og Jyllands-Posten, der også skrev om initiativet.