IKEA kampagne på Black Friday
Kunde:
IKEA
Opgave:
- Event
- PR
- Strategi
- Kampagne
Opgaven
IKEA er gennem flere år gået imod strømmen på Black Friday. 2023-udgaven var ingen undtagelse, hvor møbelkæden med en PR-drevet kampagne løb med opmærksomheden i de danske medier ved at vende tilbudsfesten på hovedet. I stedet for en tsunami af gule tilbud tidoblede IKEA priserne på en stribe produkter.
Eksekvering
”IKEA blæser på Black Friday og tidobler priserne”.
Sådan lød en af mange overskrifter i de danske medier i ugen op til årets største forbrugsdag.
Gennem en veltilrettelagt PR-kampagne ønskede IKEA at udfordre den gængse opfattelse af, at god kvalitet altid kommer med en høj pris.
Ved at mangedoble priserne kunne IKEA stikke til forbrugerne og myten om, at møbler først er langtidsholdbare, når de koster en formue. En kommunikativ strategi der havde til hensigt at rokke ved forbrugernes kvalitetsopfattelse af IKEA produkter og fremhæve pointen om møbelvirksomhedens langtidsholdbare design i høj kvalitet, til lave priser.
Budskaberne tog livtag med sejlivede myter om IKEA og deres produkter som eksponent for brug og smid væk-kulturen.
IKEA åbnede også op for at diskutere bæredygtighed og forbrug ved en paneldebat for forbrugere, stakeholders og presse som led i kampagnen. Help varetog eventplanlægningen samt PR-arbejdet omkring paneldebatten.
Resultater
- Mere end 120 medieomtaler i landsdækkende, regionale og lokale printmedier
- Kampagnen blev også dækket i tv- og radiomedier såsom TV2 News, Go’ Morgen Danmark og P4
- Initiativet høstede bred anerkendelse på sociale medier fra både meningsdannere og brancheprofiler inden for kommunikation og marketing
- Paneldebat hos IKEA København modereret af Cecilie Beck og et panel bestående af bl.a. repræsentanter fra Folketinget, erhvervslivet og forbrugerne