Help opruster med nye kompetencer til PR- og kommunikationsteamet på det succesfulde bureau.
Søren Hanghøj er ny seniorrådgiver hos Help og kommer med en tung journalistisk profil, kommunikationsfaglighed og politisk erfaring. Senest som pressechef for ældreministeren i Social-, Bolig- og Ældreministeriet og tidligere redaktions- og sportschef på B.T.
“Vi er jo kendt for at få vores kunder i medierne, og derfor kigger vi ofte efter profiler, der har et indgående kendskab til journalistikken. Både hvordan der arbejdes med journalistik, hvordan medierne konstant udvikler sig, og naturligvis også hvilken respekt, man skal have for medierne, og hvor de benyttes bedst. Her er Søren et oplagt match for Help, fordi vi i vores PR-team arbejder meget som på en redaktion. Søren kan nu tage den erfaring med over på bureausiden, hvor han nu skal rådgive en række af vores større kunder inden for PR og kommunikation ," siger Charlotte Correll, partner i Help.
En speciel kultur Søren Hanghøj er uddannet fra Journalisthøjskolen i 2010 og har blandt andet en historik som medieansvarlig i Divisionsforeningen, radiovært på Radio 24syv og journalist og kommentator på B.T, før han blev . redaktions- og sportschef på samme medie, inden han rykkede til Slotsholmen senest.
Nu rykker han til bureaubranchen og Jernbanebyen, hvor Help holder til. “Der er en helt speciel kultur i Help, som jeg ser utrolig meget frem til at være en del af og bidrage til. Eksekveringen er i fokus mere end noget andet, og der arbejdes i dén grad med et journalistisk og kommunikativt mindset, jeg kan relatere til. Samtidig er der ‘fart på drengen’ og smil på læben på en måde, jeg kun kan blive inspireret af,” siger Søren Hanghøj.
“Det står allerede klart, at jeg er omgivet af meget dygtige, gode mennesker, som har taget virkelig godt imod mig. Dem kan og skal jeg lære af, ligesom jeg forhåbentlig kan give noget tilbage af de kompetencer og de erfaringer, jeg har med fra journalistikken og det politiske,” fortsætter han.
Søren er startet hos Help den 1. august og indgår som seniorrådgiver i kommunikationsteamet ved siden af de to andre teams Digital Content og Concept.