Fleksibilitet er en svær størrelse at arbejde med. For den fleksibilitet, der fungerer godt for individet, er ikke nødvendigvis det, der fungerer bedst for fællesskabet. Og i Help er vi bare stærkest, når vi samarbejder og kan være tydelige i vores forventninger til hinanden.
Derfor samlede vi hele vores team i en intern workshop, hvor vi diskuterede vores forventninger til hinanden ift. det fleksible arbejdsliv. En vigtig og værdifuld oplevelse hvor alles holdninger og betragtninger blev sagt højt. Vi blev klogere på hinanden på tværs af teamet, på tværs af generationer og livssituationer.
Ud fra de mange gode input nedfældede vi et manifest, der hverken består af skrappe regler eller krav. Det repræsenterer i stedet en fælles forventning og viser vejen for den gode arbejdsdag med fuld fleksibilitet – også for fællesskabets bedste. Et manifest, der - helt on Help brand – vægter vores kultur og sociale fællesskab højt.
Vi ved, at mange virksomheder sidder med præcis de samme overvejelser, og her deler vi et kort uddrag af vores manifest: Fleksibilitet med forventninger.
Kunder, kolleger og kultur kommer først Vores kultur og gruppedynamik er afgørende for Helps succes, og det kræver, at vi alle bidrager og prioriterer fællesskabet i det fleksible arbejdsliv. Vi er sat i verden for at hjælpe vores kunder og hinanden. Derfor er vi altid tunet ind på, at vores individuelle fleksibilitet og den frihed, vi tager, aldrig skal være på bekostning af vores leverancer.
Onsdag samles vi på kontoret Vi møder ind på kontoret hver onsdag, fordi vi prioriterer vores fællesskab, vores tætte samarbejde og gode gruppedynamik. Onsdag er dagen, hvor vi samles, og hvor kulturen mærkes lidt ekstra. Vi prioriterer fællesmøder og andre samlende begivenheder om onsdagen,
Fleksibilitet går begge veje Når vi får frihed til at tilpasse vores hverdag og arbejdsliv, så giver vi også gerne tid igen, når der er behov hos kunder og kolleger. Uanset hvor man arbejder fra, er man tilgængelig for sine kolleger og kunder, så den individuelle fleksibilitet aldrig er på bekostning af vores fremdrift.
I Help er det fuld fleksibilitet Vi tror på friheden til at indrette vores hverdag, så arbejde, familie og socialt liv rammer den rigtig balance. Fuld fleksibilitet skaber de gladeste kolleger, der kan levere både på kontoret og på hjemmefronten. Derfor har hver helper muligheden til at indrette deres arbejdsuge optimalt.
Vi er på forkant med vores fleksibilitet Vi er tydelige omkring, hvornår vi planlægger at arbejde hjemme, eller hvis vi har skæve arbejdstider. Skulle planerne ændre sig, sørger vi for altid at være proaktive og tjekke om, det har indflydelse på kolleger eller kunders tid og forventninger. Vi kommunikerer og forventningsafstemmer altid, så fleksibiliteten ikke står i vejen for andre. Ræk ud til Charlotte for at høre mere om Help som arbejdsplads.